Frimærker fra Sverige leveres i abonnement til pålydende værdi/postpriser.
I afsnittet nedenfor kan du vælge mellem en række forskellige abonnementer på frimærker og albumsider fra Sverige. Læs mere om abonnementer fra Nordfrim
Hvis du er på udkig efter andet materiale fra Sverige kan du se en oversigt ved at klikke her
Vi har også frimærkealbum og albumsider specifikt til Sverige – du kan finde dem her
Dybe skove og buldrende elve
Sverige er det største og det mest folkerige af alle de nordiske lande og et ud af tre kongeriger i Norden. Ligesom Danmark har Sverige været kongerige i mere end 1000 år. I perioden 1389 til 1521 var Sverige i union med Danmark og Norge, og i senmiddelalderen hørte Sverige absolut til en af Europas førende stormagter, som dengang også omfattede Finland samt de Baltiske lande. Men mange efterfølgende krige med afståelser af store områder har ændret på dette, og landets nuværende grænser stammer fra 1814.
Det nuværende Sverige omfatter den østlige del af den Skandinaviske Halvø ned til Skagerrak, Østersøen og Den Botniske Bugt. De nordligste trefjerdedele er bjergrige og tyndt befolkede i modsætning til den lavtliggende sydligste del, hvor størstedelen af den svenske befolkning bor.
Frimærker fra Sverige
Landets store udstrækning skabte tidligt et behov for et postvæsen, som har eksisteret i organiseret form siden 1636. Det var dog først i 1855, at de første frimærker blev udgivet. Kendetegnende for de svenske frimærker er de mange rullefrimærker. Specielt dagligmærkerne udkommer kun i form af ruller og ikke i ark, hvilket giver frimærker, som kun er takkede på to sider. Mange serier udgives i frimærkehæfter med fire, seks eller otte frimærker sammentrykt i en hæfteblok.