I afsnittet nedenfor kan du vælge mellem en række forskellige abonnementer på norske frimærker og albumsider fra Norge. Læs mere om abonnementer fra Nordfrim
Hvis du er på udkig efter andet materiale fra Norge kan du se en oversigt ved at klikke her
Vi har også frimærkealbum og albumsider specifikt til Norge – du kan finde dem her
Smukke fjorde og kyster
Norge er fjordenes og kystnaturens land. Her kan man opleve det storslåede og smukke. Her er variationer fra snoede fjeldbække og brede fossende elve til dybe stille fjorde og store søer. Fra den barske nordligste del, hvor man i sommerhalvåret kan opleve midnatssolen, til lavlandet i syd med det milde klima, takket være Golfstrømmen. Overalt er naturen noget ganske særligt. Ikke mindst om foråret og sommeren, hvor et væld af frodige fjeldblomster myldrer frem i alle regnbuens farver. Et blomsterflor, som jævnligt inspirerer til smukke frimærkeudgivelser.
Ligesom Danmark og Sverige er Norge et kongerige, som har eksisteret siden år ca. 900. I vikingetiden og middelalderen var Norge dels selvstændigt og dels i forskellige unioner med Sverige og/eller Danmark, men har siden 1905 været et helt selvstændigt kongerige. Norge udgiver cirka 25 til 30 frimærker per år, så det er absolut et overkommeligt samleområde.
Frimærker fra Norge
Som samleområde er Norge noget ganske særligt, ikke mindst takket være landets righoldige posthistorie. Norge står blandt andet bag verdens ældste dagligserie, posthornserien, der har været i brug siden 1873, mens det første norske frimærke udkom i 1855. Men allerede på det tidspunkt havde Norge faktisk haft et velfungerende postvæsen i flere hundrede år, helt præcis fra 1647.
For i et land med en så stor udstrækning og så forskelligartede geografiske forhold er kommunikationen vigtig før som nu. I 1647 foregik det til fods. I dag sker den hurtigste kommunikation via internettet, men der er trods alt begrænsninger på, hvad internettet kan håndtere. Breve og pakker i fysisk form er fortsat postvæsenets domæne.