Lande

Frimærker fra Island


I afsnittet nedenfor kan du vælge mellem en række forskellige abonnementer på frimærker og albumsider fra Island. Læs mere om abonnementer fra Nordfrim

Hvis du er på udkig efter andet materiale fra Island kan du se en oversigt ved at klikke her

Vi har også frimærkealbum og albumsider specifikt til Island – du kan finde dem her

På vulkaner
Det ene øjeblik står man med fødderne dybt begravet i is og sne, det næste øjeblik ligger man og svømmer rundt i dejligt varmt vand. Begge dele skabt af naturen, og en af de unikke ting ved Island.
Forklaringen skal findes i de flere end 200 vulkaner, som findes på øen, og hvoraf nogle stadig er aktive. Det kunne for alvor opleves i foråret 2010, hvor vulkanen Eyjafjallajökull gik i udbrud og spyede så store mængder aske op i atmosfæren, at flytrafikken var plaget af det i længere tid med flyforbud og lufthavnslukninger i hele Europa til følge.
Men den termiske aktivitet er også positiv. Geysere og varme kilder sørger for varmt vand, som blandt andet benyttes til vandkraft. En tiendedel af landet er isdækket året rundt, men klimaet er alligevel meget mildt på grund af den varme golfstrøm. Det er dog kun det lave kystland, der kan opdyrkes og beboes, og størstedelen af Islands befolkning bor i området omkring hovedstaden Reykjavik. Øen har været beboet siden vikingetiden, hvor keltere og nordmænd invaderede øen.
Island er kendt for at have den ældste forløber for en nationalforsamling, Altinget, som dateres helt tilbage til 930. Siden blev Island del af det norske rige fra 1262, og derefter en del af det danske rige sammen med Norge i 1380. Men oprøret ulmede, og trangen til selvstændighed voksede. Island blev delvist selvstændig i 1918, men var dog fortsat i union med Danmark, indtil landet endelig fik fuldstændig selvstændighed i 1944.
Til gengæld har Island på det seneste været gennem nogle hårde år. Da den store internationale finanskrise ramte i 2008, var det længe som om, at Island var dens epicenter med bankkonkurser og en valuta, der raslede ned i værdi. Men islændingene er et stærkt og sejt folkefærd, som for længst har indledt kampen for at finde deres fødder igen.

Frimærker fra Island
Som samleområde er Island meget overkommeligt. Der udgives kun et begrænset antal frimærker hvert år, heriblandt enkelte miniark og frimærkehæfter.

Abonnementer - Island

  • Nr. 45 / 1
    Postfrisk
  • Nr. 45 / 8
    Stemplet
  • Nr. 45 / 12
    FDC
  • Nr. 45 / 14
    Årsmappe
  • Nr. 45 / 22
    Leuchtturm Normal (uden klemlommer)
  • Nr. 45 / 23
    Leuchtturm SF (med klemlommer)
  • Nr. 45 / 20
    Maximumkort
  • Nr. 45 / 33
    Postfrisk gutterpair
  • Nr. 45 / 87
    Årsmappe stemplet
  • Nr. 45 / 811
    Frama porto etiketter ///