I afsnittet nedenfor kan du vælge mellem en række forskellige abonnementer på frimærker og albumsider fra Åland. Læs mere om abonnementer fra Nordfrim
Hvis du er på udkig efter andet materiale fra Åland kan du se en oversigt ved at klikke her
Vi har også frimærkealbum og albumsider specifikt til Åland – du kan finde dem her
Kulturarv og søfartstraditioner
I den Botniske Bugt syd for Finland ligger den lille øgruppe, Ålandsøerne, som også bare kaldes Åland. Øgruppen hører under Finland, men har i meget stor udstrækning hjemmestyre, og med sine knap 28.000 indbyggere er landet det mindste af de tre selvstyrende områder i Norden. En sjov detalje er, at selvom Åland hører til Finland, er det officielle sprog svensk.
Øerne er rige på bjerge og enge og har desuden store områder med fyrreskov. Mellem øerne er havet, som altid har spillet en væsentlig rolle for indbyggerne, men i dag består de stolte søfartstraditioner primært i form af passager- og bilfærgetrafik. Den internationale færgefart tegner sig for over en tredjedel af den ålandske økonomi og beskæftigelse, og på grund af det vigtige toldfrie salg på færgerne, har Åland en særordning i forhold til EU og indgår blandt andet ikke i skatteunionen. Det er dog ikke kun de store skibe, der sejler til Åland. Tusindvis af lystsejlere lægger hvert år til ved øerne og bidrager dermed til Ålands stadig stigende turismeindtægter.
Åland fik eget postvæsen i 1993, men de første frimærker blev faktisk udgivet i 1984, og siden da er der blevet udgivet cirka 10-15 frimærker årligt.
Frimærker fra Åland
Frimærkernes motiver gengiver på enkel og vedkommende vis højdepunkter i Ålands natur, kultur, samfund og historie: Havet, klipperne, skovene og dyrelivet. Flora og fauna, håndværk og gamle traditioner.