Lande

Frimærker fra New Zealand

At rejse rundt på New Zealand er som at opleve store dele af verden i lille format. Her findes tropiske badestrande som i Caribien, smukke bløde bakker som i England og Irland, vinmarker som i Frankrig og alper som i Schweiz. Engelske byer og norske fjorde. Islandske geysere og grønlandsk gletsjeris. New Zealand har det hele – og endda samlet på et meget overkommeligt geografisk areal, for landet breder sig blot over 267.710 kvadratkilometer.

New Zealand ligger i Stillehavet 2000 kilometer øst for Australien og består af to store øer og en række meget små øer. Landet er især kendt for sin specielle og unikke natur, som bliver passet særdeles godt på, for her lever dyr og planter, som ikke findes andre steder i verden. Eksempelvis nationalfuglen kiwien. I øvrigt er kiwi en utroligt populær betegnelse på New Zealand, for ud over fuglen, som i øvrigt ikke kan flyve, dækker ordet desuden over den velkendte lodne grønne frugt og er kælenavn for landets befolkning. Den smukke natur og de mange spændende dyre- og plantearter går ofte igen på de New Zealandske frimærker, som er blandt de smukkeste i verden og en rigtig god måde at stifte bekendtskab med landet på, hvis det er for langt at rejse om på den anden side af Jorden.

Den imponerende natur er for alvor blevet verdensberømt med Peter Jacksons filmatisering af den kendte trilogi, Ringenes Herre, som blev filmet i den smukke og barske newzealandske natur, og siden har elementer fra filmene desuden fundet vej til landets frimærker.

Landets oprindelige befolkning hedder Maori og er udsprunget af polynesiske indvandrere, der kom til øerne for cirka 1000 år siden. Siden har sprog og kultur udviklet sig særskilt, og i dag tales Maori-sproget ikke i samme omfang andre steder i verden. Det giver New Zealand en ganske særlig sproglig identitet, og der gøres et stort stykke arbejde for at bevare sproget. Det understreges blandt andet af The Maori Language Act, som i 1987 erklærede Maori for landets officielle sprog.
New Zealand skiller sig desuden ud med sin markante termiske aktivitet, som især gør sig gældende på nordøen. Her kan man opleve kogende mudderpøle, sprudlende gejsere, søer med mineralaflejringer i alle regnbuens farver og et væld af andre naturfænomener, som får en til at føle, at man er dumpet direkte ned på en fremmed planet i en anden galakse.

Frimærker fra New Zealand
De New Zealandske frimærkeudgivelser er ofte knyttet til et tema og tager ofte udgangspunkt i naturen, kulturen og historien.

Læs mere om de forskellige abonnementstyper

Vælg imellem de mange nye frimærker fra New Zealand

Abonnementer - New Zealand

  • Nr. 99NZ / 1
    Postfrisk
  • Nr. 99NZ / 8
    Stemplet
  • Nr. 99NZ / 12
    FDC
  • Nr. 99NZ / 14
    Årsmappe
  • Nr. 99NZ / 23
    Leuchtturm SF (med klemlommer)