Japan består af en bue af øer i Stillehavet og bliver ofte betegnet som ”Den opgående sols rige” på grund af landets østlige position i forhold til det asiatiske kontinent. Øgruppen består af fire store øer og omkring 3.000 mindre øer. Knap ¾ af landet består af bjerge, der løber som en kæde gennem hver af de fire hovedøer med Mount Fuji som det højeste med en højde på 3.776 meter.
Desuden ligger Japan i en vulkanzone, som betyder, at landet bliver ramt af cirka 1.000 større og mindre jordskælv om året. Befolkningen er især kendt for sin flid og omhu, og den rige japanske kultur har gennem tiden været udspringspunkt for en række af de største og mest fremmelige virksomheder i verden, ikke mindst indenfor produktion af teknologi.
Desuden er landet et af de sidste kejser-riger i verden, men den nuværende grundlov betyder dog, at kejseren reelt set ikke har nogen form for magt i modsætning til tidligere, hvor landets suverænitet lå hos ham. Men i dag har kejseren blot en rolle som et nationalt samlende symbol.
Frimærker fra Japan
På frimærker kaldes Japan for Nippon, da Nippon og Nihon er landets japanske navne. Nippon bruges i officielle sammenhænge som eksempelvis på pengesedler og frimærker, mens Nihon er det mere dagligdags navn.