Lande

Frimærker fra Østrig

Østrig er en republik i det centrale Europa med grænser op til blandt andet Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Italien og Schweiz. Fra begyndelsen af 1800-tallet og til slutningen af 1. verdenskrig var Østrig en betydelig magtfaktor i Europa som centrum for det Østrig-Ungarske rige, men efter krigen blev riget reduceret til en mindre republik, som siden blev del af Det Tredje Rige under 2. verdenskrig. Efter krigen var landets status uafklaret i en periode, inden det blev erklæret uafhængigt igen i 1955.

I dag strækker Østrig sig 575 km på det længste sted i øst-vestlig retning og 294 km i nord-sydlig retning, og landets geografi er især domineret af bjerge. Faktisk består omkring 60 procent af landet af bjerge, blandt andet en andel af Alperne, og kun knap en tredjedel af landet ligger lavere end 500 meter over havet. Bjergene har stor betydning for landets turisme. Om sommeren strømmer folk til for at vandre i de smukke, grønne bjergområder, mens de om vinteren spænder skiene under fødderne.

Men det er ikke kun naturen, der trækker turister til Østrig, for landet byder også på en enorm kulturrigdom. Fra Wolfgang Amadeus Mozart til Johan Strauss, fra Andreas Hofer til forfatteren til julesalmen “Stille Nacht, Heilige Nacht”, fra “Stefansdom” til “Riesenrad” – så vidt rækker paletten af motiver på de østrigske frimærker. For ikke at glemme de verdensberømte nytårskoncerter i Wien, hvor Wiener Philharmonikerne optræder i en af Wiens smukkeste bygninger. Men det er ikke kun hovedstaden, som er en oplevelse værd. Salzburg er den barokke juvel i Europas hjerte og byder på en enestående kombination af arkitektur og naturskønhed.

Frimærker fra Østrig
De første østrigske frimærker blev udgivet i 1850, og siden har Østrig ført en meget moderat udgivelsespolitik, som gør landet til et meget overkommeligt samleområde. Til gengæld er det et af de mere innovative, da det østrigske postvæsen flere gange har markeret sig med specielle udgivelser i form af eksempelvis broderede frimærker eller med påsatte Swarowski krystaller.

Læs mere om de forskellige abonnementstyper

Vælg imellem de mange nye frimærker fra Østrig

Abonnementer - Østrig

  • Nr. 18 / 1
    Postfrisk
  • Nr. 18 / 8
    Stemplet
  • Nr. 18 / 12
    FDC
  • Nr. 18 / 14
    Årsmappe
  • Nr. 18 / 22
    Leuchtturm Normal (uden klemlommer)
  • Nr. 18 / 23
    Leuchtturm SF (med klemlommer)
  • Nr. 18 / 29
    Årbog