Termer og begreber fra A til Z

A   B   C   D   E   F   G   H   I   J   K   L   M   N   O   P   Q   R   S   T   U   V   W   X   Y   Z   Æ   Ø   Å

___________________________________________________________________________________________

På denne side finder du hjælp og vejledninger til termer og begreber som bruges i filatelien og på vores website. Har du spørgsmål, eller er der begreber der mangler i listen er du velkommen til at kontakte os på mail@nordfrim.dk. 

Aerogram
Et aerogram er et tyndt brevark bestående af gummieret papir, som regel med fortrykte linjer til hvor aerogrammet skal foldes sammen til en forsendelse. Aerogrammer er tiltænkt brevskrivning, hvor selve brevet og konvolutten er ét og det samme, og som kun kunne sendes som luftpost dengang tjenesten eksisterede. Brugen af begrebet aerogram blev officielt godkendt af Verdenspostforeningen i 1952. De fleste aerogrammer findes med et fortrykt frimærke, som forudbetaling af portotaksten. Som sådan opfylder dette definitionen på en helsag. Der findes dog lande, hvor salg af ufrankerede aerogrammer også solgtes, disse kaldes for aerogram-formularer, og kunne udgives af enten postvæsener eller private virksomheder.

Automatfrimærker
I tiden fra 1919 til 1930 fremstillede postvæsenet frimærker af to forskellige værdier sammenhængende i ruller med 500 eller 1000 stk. frimærker til salg gennem postvæsenets frimærkeautomater. Mærkerne er trykt i ark med 100 mærker med de to forskellige værdier skiftevis i arket, derefter blev arket delt op i vandrette eller lodrette striber på 10 mærker, hvorefter striberne fra 5 henholdsvis 10 ark blev klæbet sammen til en rulle. Ved automatsalg blev rullen opdelt som den først anførte kombination, men da publikum kunne købe hele ruller, opstod muligheden for forskellige kombinationer. Se eksempler her

Avisportomærker
Til brug ved porto-afregning med avis- og bladudgivere indførte postvæsenet i 1907 særlige avis-portomærker, der blev påklæbet anmeldelses- og afregningsblanketter. Brugen af avisportomærker ophørte den 31. december 1916, da et forenklet afregningssystem uden brug af mærker blev indført. Se eksempler her

Bundtryk
De første danske og dansk-vestindiske mærker er forsynet med et bundtryk (eller undertryk) af diagonale bølgelinier, der først blev fremstillet i kobbertryk og senere i bogtryk. Bundtrykket findes i fire forskellige stillinger

Dobbelttryk
Dette sker, når trykpladen har trykt to gange på arket, således at hele tegningen eller overtrykket står dobbelt med større eller mindre forskydning af de to tryk i forhold til hinanden. Det må ikke forveksles med afsmittet tryk, der forekommer ved dårlig tilretning under trykning eller ved skridning af papiret, og som til forskel fra dobbelttryk kun viser sig som dobbelte linier og streger af en del af mærketegningen. Dobbelttryk forekommer kun ved trykning i enkeltark, f.eks. bogtryk og kobbertryk og forekommer ikke ved trykning i rotation, f.eks stålstik.

Dubletter
Dubletter er overskydende frimærker af samme slags. De opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger. Se vores dubletpakker, hvor der ofte kan gøres gode fund. Ofte helt usorteret materiale.

Europa mærker
EUROPA-frimærker er særlige frimærker udstedt af europæiske postvæsener, som bærer det officielle EUROPA logo, et PostEurop registreret varemærke under ledelse af PostEurop, hvor Europa er det centrale tema. Europamærker er blevet udstedt hvert år siden 1956 og er et af de mest populære samleområder i verden. Hvert år bliver der udvalgt et EUROPA-tema, temaet for 2015 er "Legetøj". Se eksempler her

Filateli
Filateli er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske objekter. Filateli opstod kort efter udgivelsen af verdens første frimærke i 1840 og er blevet et populært objekt for samlere.

Filatelist
Filatelister interesserer sig for frimærker og dyrker typisk deres frimærkesamlinger som hobby. En filatelist er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem. Det er derfor ikke alle frimærkesamlere, der også kan kaldes filatelister.

Fluorescens
Fluorescens bruges til frimærker fremstillet på særligt papir, som er i stand til at tilbagekaste lys, der ikke er synligt for menneskets øje. Disse skiller sig ud ved at lyse skinnende gult eller hvidt. For at bestemme om et mærke er trykt på fluorescerende papir, kan man bruge en lampe, der udsender kvartslys. Bestil analyselampe her

Frankeringsetiketter
Postvæsenet tog forsøgsvis 2 frankeringsetiket-automater i brug 5. oktober 1990. Automaterne blev opstillet på hhv. Købmagergades postkontor i København og på hovedpostkontoret i Århus, og en automat blev senere opstillet i Næstved og Esbjerg. Frankeringsetiket-automaterne er af typen FRAMA og giver - i stedet for almindelige frimærker - frankeringsetiketter - eller postmærker - i formatet 32 x 40 mm. De efterfølgende år, blev der opsat automater i hele landet, som løbende fik nye motiver på frankeringsetiketterne. Se eksempler her

Frankomærker

Frimærker med reklamevedhæng
Fra september 1927 til februar 1934 udsendte postvæsenet en række 1 og 2 kr. frimærkehæfter, hvor bladene i hæftet bestod af en seksblok, hvor der på de to venstre mærker var en reklametekst som var sammenhængende med fireblokken med frimærker af den kurserende type. Se eksempler her

Førstedagskuverter
Førstedagskuverter (FDK eller FDC (First Day Cover)) er kuverter afstemplet på frimærkets udgivelsesdag med særstempel. Specielt førstedagsstempel kun til anvendelse på frimærkernes udgivelsesdag blev taget i brug i Danmark med Beringserien den 27. november 1941. Som "uofficielle" førstedagskuverter før dette tidspunkt og senere, når det specielle stempel ikke blev anvendt, må regnes breve stemplet med de almindelige stempler på frimærkernes udgivelsesdag. Ældre mærker på breve stemplet på udgivelsesdagen kan være betydelige sjældenheder. Se eksempler her

Gebyrmærker
"Frimærker brugt til betaling af gebyrer for visse postale ydelser. Indtil 1923 blev postvæsenets gebyrer for forsegling af breve, udfyldning af blanketter m. v. betalt kontant eller ved påklæbning af frimærker. Fra april 1923 indførtes særlige gebyrmærker, der blev påklæbet formularen og annulleret. I 1962 ophørte postvæsenet at fremstille særlige gebyrmærker, og i stedet anvendes almindelige postfrimærker som gebyrmærker." Se eksempler her

Gutterpair
Gutterpair består af to frimærker med gutter (to hvide felter) mellem frimærkerne. Der findes kun 3-5 gutterpair pr. helark. Ålands postvæsen er én af blot et par andre postvæsener der udgiver gutterpair. Altid et sjældent og eftertragtet produkt. Se eksempler her

Helsag

Hængsel
Hængsler til frimærker er små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på albumbladet. Se vores hængsler her

Katalogisering
Katalognoteringer, det vil sige nummerering, beskrivelse og prissætning

Luftpostfrimærker
Frimærker brugt til frankering af luftpost. Se eksempler her

Nummerstempler
Til annullering af frimærkerne efter indførelsen 1. april 1851 benyttede postvæsenet først de såkaldte stumme stempler bestående af oftest 4 ringe inden i hinanden med en større eller mindre prik i centrum. I 1852 begyndte man imidlertid at erstatte de stumme annulleringsstempler med stempler med løbenummer. De tre yderste cirkler i stemplet blev bibeholdt og der blev isat et nummer i midten. Hvert postkontor fik sit eget nummer. Man startede med Nr. 1 - København og fortsatte frem til 1884, hvor man nåede helt op på nummer 286. Nummerstemplerne blev som hovedregel anvendt frem til 1884, hvor de blev erstattet af dagstempler – stempler med dato. Se eksempler her

Nytryk
"Nytryk er eftertryk af frimærker foretaget af postvæsenet med de originale trykplader.
Hvis andet ikke er angivet, er de normalt utakkede, uden vandmærke og gummi og uden bundtryk." Se eksempler her

Pakkeportomærker
Indtil 30. april 1905 var det vederlagsfrit at sende pakker og breve både inden for Grønland og mellem Den kgl. grønlandske Handels kontor i København og Grønland. Fra 1. maj 1905 blev indført en fragt- og pakkeporto mellem København og Grønland af 1 øre pr. pund (0,5 kg), dog mindst 10 øre, mens brevforsendelser fortsat var vederlagsfrie. I den forbindelse blev der udgivet pakkeportomærker. Grønland blev i juli 1937 optaget som medlem af Verdenspostforeningen, og i 1938 blev indført almindelig posttjeneste efter internationale regler og dansk postpraksis mellem Grønland og omverdenen, medens intern postbefordring i Grønland forblev vederlagsfri indtil 1. 6. 1958. Se eksempler her

Pladefejl
Pladefejl opstår ved mangelfuld fremstilling af trykpladen eller ved senere beskadigelser af denne.

Portomærker
Frimærker brugt til betaling af strafporto. Indtil 1921 påtegnedes ufrankerede eller utilstrækkelig frankerede postforsendelser som regel med blåkridt den strafporto, der skulle betales ved forsendelsens udlevering, men fra 1. maj 1921 ændredes dette til, at forsendelsen skulle påklæbes særlige portomærker. Ved de større postkontorer indførtes senere en porto maskinafstempling. I 1962 ophørte postvæsenet at fremstille særlige portomærker, og i stedet anvendes de almindelige postfrimærker som portomærker. Se eksempler her

Postfriske frimærker
"Postfriske frimærker er ubrugte frimærker med ubeskadiget originalgummi og uden frimærke­hængsel eller spor heraf." Se eksempler her

Postfærgemærker
"Frimærker brugt til betaling for befordring af post på visse færgeruter. Efter postvæsenets overtagelse af færgerierne Løgstør-Aggersund og Fanø-Esbjerg blev det bestemt, at der til frigørelse af porto og fragt på disse ruter skulle anvendes frimærker med påtryk POSTFÆRGE. Postfærgemærkerne kunne i begyndelsen også anvendes til frankering af almindelige breve, men dette ophørte i midten af juni 1919. Løgstør-Aggersund færgeriet blev nedlagt i juni 1942, da Aggersund broen blev indviet, og færgeriet Fanø-Esbjerg blev pr. 1.5.1977 overført til DSB, hvorefter brugen af postfærgemærker ophørte." Se eksempler her

Provisorier
Som provisorier betegnes frimærker, der - for at dække et øjeblikkeligt postalt behov, og/eller for at anvende et restoplag af ældre frimærker - fremstilles ved overtryk på disse mærker med anden værdi eller til anden brug (eksempelvis tjenestemærker overtrykt til brug som postfrimærker). Betegnelsen dækker også halverede mærker, hvor dette har fundet sted med myndighedernes godkendelse (f.eks. Færøerne nr 1 og Dansk Vestindien nr 7x og 7Bx). Se eksempler her

Soldaterfrimærker
Frimærker brugt af militæret. Til det værnepligtige mandskab i den under 1. Verdenskrig indkaldte sikringsstyrke blev der i begyndelsen til hver mand ugentlig udleveret et korrespondancekort og et brevkort af kurserende type, men med påtryk SB (soldaterbrev). Fra august 1917 blev dette ændret til, at hver fik udleveret et 5 øres og et 10 øres frimærke med påtryk SF (soldaterfrimærke). Dette varede til slutningen af marts 1919, da sikringsstyrken blev hjemsendt. Se eksempler her

Sorttryk
Aftryk af originalkliché i sort farve foretaget af postvæsenet. Se eksempler her

Stemplede frimærker
Frimærker med poststempel eller dele af et poststempel. Se eksempler her

Stålstik
Stålstik, siderografi, grafisk dybtryksteknik, der udføres som kobberstik, men på en plade af stål;  Stål er hårdt at arbejde i, men pladen kan holde til et meget stort antal aftryk og kan gengive overordentligt fine detaljer. Der benyttes plader af blødt stål, som efter bearbejdning med ætsenål eller gravstikkel hærdes, så de opnår den ønskede hårdhed. Frimærkerne trykkes på forud gummeret papir uden vandmærke. I maskinen er indbygget en perforator, der i én arbejdsgang  takker et helt ark frimærker, hvilket benævnes arktakning. Se eksempler her

Takkemål
Takkemålet angives som antallet af takker per 2 cm.  Man søger med takkemåleren det sted på frimærket, hvor takkespidserne er sammenfaldende med stregerne eller hvor de sorte punkter passer med takningshullerne. Brug en takkemåler til at bestemme et frimærkes takning. Køb det her

Tête-bêche
(tæ’t bæ’s) er betegnelsen for to sammenhængende (lodret eller vandret) mærker, der sidder modsat hinanden. Betegnelsen anvendes undertiden om sammenhængende ret og omvendt ramme på Danmark og D.V.I.'s tofarvede mærker 1870-1902. Sådanne par og striber kan være overordentlig sjældne og betinger merpriser. Se eksempler her

Tjenestefrimærker
Frimærker brugt af offentlige institutioner. Indtil 1. april 1871 var der portofrihed for tjenstlige forsendelser, men ved postloven af 7. januar, der trådte i kraft den 1. april 1871, blev der indført særlige tjenestefrimærker, der havde til formål at vise, hvilke portoudgifter de forskellige statsinstitutioner havde. Mærkerne var til salg ved posthusene til alle, men kunne ikke anvendes til privat frankering. Indtil 1. april 1879 kunne tjenestefrimærkerne også anvendes til frankering af forsendelser til udlandet, efter denne dato kun til indenlandske forsendelser. Se eksempler her

Trykmetoder
Ved bogtryk presses trykpladen, hvor frimærkets tegning er ophøjet og indfarvet med sværte, mod papiret. Et relief af mærketegningen kan undertiden ses på mærkets bagside. Ved kobbertryk og stålstik er mærketegningen graveret ned i trykpladen, der efter indfarvning og aftørring af overflødig farve fra pladen ved at presses mod papiret afgiver farven fra den i pladen nedgraverede tegning til papiret. Ved kobbertryk og stålstik ligger farven oven på papiret, og disse trykmetoder kan kendes på, at et tyndt stykke staniolpapir presset mod mærkets forside vil vise et svagt relief af mærketegningen. I AFA specialkataloget kan du læse meget mere om trykmetoder, køb det her.

Ubrugte frimærker
Ustemplede frimærker. Se eksempler her

Vandmærke
I mange frimærker forekommer vandmærke. Formålet hermed er at vanskeliggøre forfalskning af frimærkerne. Vandmærke fremstilles i almindelighed ved, at der i formen til papirmassen er indflettet trådnet i den ønskede vandmærketegning. Vandmærket fremtræder da som en lys tegning. I papirformen kan vandmærketegningen også være nedfældet, og vandmærket fremtræder da i papiret som en mørk tegning (Norge nr. 1), eller vandmærket kan være tørt indpresset i papiret, som det schweiziske vandmærke kors i oval; ved denne fremstillingsmåde har vandmærket en skarp afgrænset rand. Til bestemmelse af vandmærker anvendes mekaniske eller optiske vandmærkesøger, hvoraf der findes forskellige typer. Se dem her.

Variant
Ordet variant betyder afvigende. For at et frimærke skal kunne betegnes som en variant, må en "fejl" ekstistere i mindst 3 eksemplarer samt være så stor, at den konstateres med det blotte øje - uden brug af lupper og andre hjælpemidler

Værdi
Værdi – Angiver den værdi som frimærket repræsenterer. Der findes forskellige kataloger/opslagsværker som prissætter frimærkerne, find et stort udvalg af kataloger her.