Disse to frimærker markerer betydningen af at bevare et godt miljø i Grønland. Klimaændringerne rammer også de arktiske områder hårdt. Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, estimerer,at temperaturen i Vestgrønland frem til 2080 vil stige 7 - 8 grader. I Østgrønland vil temperaturen stige med op til 12 grader. Holder det stik, vil det fuldstændig ændre Grønlands natur og gøre livet i Grønland meget anderledes. Meget af Grønlands natur er fredet. Det er gjort for at beskytte dyr, planter, landskaber, geologiske områderog kulturelle og historiske steder. I dag er 44 % af Grønlands landområder og 71 % af Grønlands havområder fredede.
