Dette års møntsæt består af Danmarks møntserie præget i 2018. Møntsættet indeholder 50-øren og 1-, 2-, 5-, 10- og 20-kronen. Mønterne er præget specielt til årets møntsæt og er i højere kvalitet end de almindeligt cirkulerende mønter. Danmarks Nationalbank blev oprettet i 1818 og har i år fejret 200-års jubilæum. Jubilæet er i løbet af året blevet markeret med mange forskellige arrangementer, og det er også temaet for årets møntsæt, der beskriver mønternes historie gennem 200 år. Mønterne præsenteres i en flot mappe med Nationalbankens særlige jubilæumsdesign. Møntsættet er produceret i et begrænset oplag.





