Historisk set har kvinder verden over sjældent opnået samme opmærksomhed og anerkendelse som deres mandlige kolleger. Slet og ret fordi de var kvinder, og fordi historien som regel blev skrevet af mænd. I denne frimærkeudgivelse hylder PostNord ti danske kvinder, der alle har efterladt sig markante aftryk inden for deres fag. Det drejer sig om alt lige fra videnskab og politik til ligestilling, erhvervsliv og sport. Thit Thyrring er kunstneren bag de farverige portrætter. De 10 kvinder er: Nielsine Nielsen (læge), Anne Marie Carl Nielsen ( billedhugger), Karen Volf (iværksætter), Nina Bang (politiker), Inge Lehmann (seismolog), Bodil Begtrup (ambassadør), Lis Hartel (sportsudøver), Inger Christensen (forfatter), Tine Bryld (socialrådgiver), Natasja Saad (musiker).

