Sorter efter

Czeslaw Slania

Czeslaw Slania blev født i Polen 22. oktober år 1921 og kom til Sverige i 1956. Fra 1959 arbejdede han for det svenske postvæsen som gravør og senere det danske.

Blandt hans ypperste frimærkegravurer kan nævnes frimærket Ballet (1975), samt ikke mindst hans gravure nummer 1000: Svenske kongers berømte bedrifter (2000), som kom med i Guinness rekordbog.

Slanias mærker har i mange år været et stort samleområde, hvilket er forståeligt med de mange utroligt flotte arbejder han nåede at udføre. 

Hofgravør Czeslaw Slania døde natten til torsdag 17. marts, 2005 efter en længere tids sygdom. Czeslaw Slania blev 83 år.

- En stor kunstner er gået bort. Hans over tusinde frimærker er værdsatte og beundrede verden over. Vi på Posten er taknemmelige over at have fået lov at være deltagere i hans arbejde, sagde Britt-Inger Hahne, chef for Posten Frimärken.
Czeslaw Slania arbejdede til det sidste. Hans sidste færdiggjorte frimærke blev Generalforsamlingen til FN’s 60-årsjubilæum, i februar 2005.

Han udførte en del af sine over 1000 arbejder for det danske postvæsen blandt mange andre, og her vil han blive husket for især miniarket fra Hafnia 76 med Otto Baches maleri med ’Et kobbel heste uden for en Kro’, et miniark som dengang var en stor teknisk og kunstnerisk bedrift.

Slanias mærker har i mange år været et stort samleområde, hvilket er forståeligt med de mange utroligt flotte arbejder han nåede at udføre.

Fra: 146 fortællinger fra frimærkernes verden af Otto Kjærgaard

Vind et gavekort til en værdi af DKK 400,-