Lande

Frimærker fra Canada

Canada, som er verdens næststørste land, blev opdaget i 1497-98 af italieneren John Cabot fra Genoa. Siden fandt franskmanden Lawrence Cartier frem til St. Lawrence-bugten og -floden i 1534-36.

Pelshandel og fiskeri tiltrak nye ekspeditioner, men der opstod en voksende modsætning mellem de engelske og franske kolonister. Storbritannien vandt i midten af 1700-tallet hele Canada mod at garantere de franske indbyggeres sikkerhed. Canada har fra 1926 haft selvstændigt diplomati og har internationalt spillet en voksende rolle bl.a. som medlem af NATO fra 1949. Uroligheder, som følge af sprogstridigheder i det overvejende fransk-talende Québec, førte i 1964 til, at Canada fik sit eget nationale flag med det velkendte ahornblad.

Canada er et tosproget område, hvor alt er både på engelsk og på fransk. Landet dækker et område på størrelse med Europa eller to femtedele af Nordamerika. Canada har kystlinjer til Atlanterhavet, Det Nordlige Ishav og Stillehavet. Et fascinerende område med Cordillerer-regionerne af kystbjerge, indre højsletter og Rocky Mountains. Øst herfor ligger der frugtbare prærier, og endnu længere mod øst dækker det Canadiske Skjold cirka halvdelen af den totale landmasse. Canada er en af verdens førende eksportører af bl.a. hvede og træ, en eksport som tegner sig for 30 procent af bruttonationalproduktet.

Frimærker fra Canada
Canadas første frimærker blev udgivet i 1851, og Canada var det første land, som udgav et julefrimærke. Det skete i 1898 med et 2 cent frimærke med inskriptionen “Xmas 1898”. Canada udgiver mange smukke temaserier, hvor motiverne er relateret fortrinsvis til nationale emner og begivenheder.

Læs mere om de forskellige abonnementstyper

Vælg imellem de mange nye frimærker fra Canada

Abonnementer - Canada

  • Nr. 51 / 1
    Postfrisk
  • Nr. 51 / 12
    FDC
  • Nr. 51 / 14
    Årsmappe
  • Nr. 51 / 23
    Leuchtturm SF (med klemlommer)
  • Nr. 51 / 29
    Årbog
Vind et gavekort til en værdi af DKK 400,-